Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/xn--plseligaen-0cb.dk/public_html/wp-content/plugins/nextgen-gallery/products/photocrati_nextgen/modules/fs/package.module.fs.php on line 263

New Nordic-gastronomi på pølsesprog – Pølseligaen

Enelco Arena, 09-04-2017

Nykøbing FC 1-3 Hobro IK (1-0)

Mål:
Anders Due, 1-0 (38. min.)
Edgar Babayan, 1-1 (49. min.)
Pål Alexander Kirkevold, 1-2 (50. min.)
Edgar Babayan, 1-3 (57. min.)

Tilskuere:
1.015

Pølsecount 2016/17:
10

Pølsen:
Selvudnævnt er Pølseligaen fodboldgastronomiens svar på en Michelinguide. Men i stedet for at uddele stjerner, så uddeler vi små, brune pølser. En rejse, der har taget os til fjerne afkroge af Danmark som Thy, Haderslev og Oure på Sydfyn, i vores søgen efter Danmarks bedste stadionplatte.

Søndag drog vi nok engang på tur mod en destination, som vi ikke umiddelbart havde tænkt os, at vi nogensinde skulle besøge. Nykøbing Falster. Her befinder sig en ambitiøs fodboldklub med en målsætning om at rykke op i Alka Superligaen senest i år 2020.

Bag den plan står en mand, som mange gange tidligere har haft en Michelinguide på besøg. (Naturligvis en langt mindre relevant og indflydelsesrig en af slagsen). Kendiskok Claus Meyer har modtaget flere stjerner af den franske guide, end Pølseligaen har klemt ketchupklatter på papplatter.

Derfor var der naturligvis også store forventninger til den kulinariske del af en fodboldoplevelse på Falster. Var der en New Nordic-platte i vente med myrer som en integreret del af retten. Var råvarerne så friske, at grisen stadig var levende?

Et eller andet blev der da i hvert fald grillet, så et eller andet svin var da nok også blevet slagtet. Hvid røg steg til vejrs fra det ene hjørne af stadion – her som fra Det Sixtinske Kapel skabte det jubel blandt de tilløbende supportere -, og duften af kul bredte sig langs hovedtribunen i Falsters fodboldkirke.

Det var jo alt sammen meget godt. Der virkede til at være styr på sagerne. Men til vores store skræk mødte vi en foliebakke placeret på grillen. Her blev pølse på pølse slynget op i en voksende klynge, hvilket naturligvis skabte bekymring. Kunne den nu holde varmen?

Pæne var de i hvert fald. Omend hr. Meyer i egen høje person ikke var at finde som pølsedrejer lige præcis denne weekend på Falster, så var det tydeligt, at der stod en visionær og grænsesøgende mand bag. For nogle vil måske sige, at den ene side af kendiskokkens kød var en anelse til den sorte side. Andre ville acceptere, at de ikke har så meget erfaring på området og lade de voksne (os) om at lyde kloge.

For branket var den da. Og vi snakker altså om stadionpølser her. Fokus. Tak. Men det var ikke for meget. Lækkert, sprødt skind, som det var let at bide over, og som gav et dejligt knas. På trods af foliebakken var varmen faktisk også okay. Den svitsede ikke smagsløgene, men det var heller ikke kold.

Selve kødet var der heller ikke mange fingre at sætte på. Lige så blødt som en kvindes inderlår, og lige så saftigt som hendes …..

(Vi ville have skrevet noget, der rimede på fisse og stadig gav mening, men kunne ikke komme i tanker om noget. Ring, hvis du har en idé!)

Selv brødet var anbefalelsesværdigt. Lige så branket og sprødt som pølsen. Mærkeligt nok var der ikke selvservice på dyppelsen. Det kunne ellers spare klubben en del sauce-ressourcer, for der blev bestemt ikke sparet. Det dyppelseshav, der fortsat var tilbage, da pølsen var spist op, kunne Unicef bruge til at brødføde fem børn med i en uge. Det var lidt noget grat.

Så… Anretningen ved vi ikke helt, hvad Claus Meyer ville sige til, men det smagte af stjerner og gastronomi på pølsesprog.

Kampen under pølsen:
Begge hold præsterede en jammerlig og forfærdelig første halvleg. De pletter på banen, hvor der rent faktisk var græs, var den langhåret. Om det var årsagen til de utallige fejlafleveringer og mislykkede driblinger kan vi ikke konkludere, men det hjalp nok ikke.

Det var hjemmeholdet, der var mindst miserable, og de kom fortjent foran ved Anders Due. Den mangeårige Superliga-spiller kunne have fordoblet føringen kort før pausen på et straffespark, som Jesper Rask fornemt reddede, ligesom også Kasper Povlsen måtte blokere et skud på stregen.

Thomas Thomasberg fik talt med store ord i pausen og satte Randers-lejesvenden Edgar Babayan på banen, hvilket skulle vise sig at være en god idé. Efter blot 11 minutter på banen havde offensivspilleren scoret sine to første mål for Hobro IK, og da Pål Kirkevold ligeledes garnede i samme periode, stod der nu 1-3, hvilket kampen også endte.

Pris:
30,- for pølse med to brød
30,- for Tuborg Classic på fad

Pølsebedømmelse:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Visit Us On FacebookVisit Us On TwitterVisit Us On Instagram