DS Arena, Hobro 28-09-2015

Hobro IK 2-2 Esbjerg FB (2-0)

Hobro 28-09-2015

Foto: Dannie Rosenkrantz

Mål: 
Pål Alexander Kirkevold 1-0 (11. min.)
Thomas Hansen 2-0 (25. min.)
Lykke Mays kæreste 2-1 (50. min.)
Lykke Mays kæreste igen (straffespark) 2-2 (94. min)

Pølsen:
Ude godt, hjemme bedst. Sådan er vi mange danskere, der har det. Os hobrogensere har det på samme måde, når det handler om stadionplatter. Jeg vil endda gå så langt at påstå, jeg her forbliver 100 % objektiv – hvis det da kan lade sig gøre.

For det første får man noget for pengene (jeg betalte nu ikke for den). Det lange hyl af en pølse er fint klemt sammen med hele to stykker brød, der denne mandag aften desværre ikke var helt varme, hvilket trækker lidt ned – dog var de ikke tøre.

Det hele spiller simpelthen for den her pølse. Den er helt korrekt tilberedt – på grill over kul, konsistensen er god – nærmest cremet, og skindet er velsmagende. Jeg er dog en hård dommer. Seks stjerner strøer man ikke om sig med, men vi er tæt på her, og Hobro IK’s pølse lægger sig da også komfortabelt i front af Pølseligaen.

Hobro 28-09-2015 2

Foto: Dannie Rosenkrantz

Kampen under pølsen:
Det blev en kontroversiel mandag aften. I første halvleg stod der Hobro IK på det hele – 2-0 til hjemmeholdet, og vestjyderne lignede et hold i total opløsning. Efter pausen scorede Nicki Bille på en tilfældig nedfaldsbold i feltet, og der var en anelse nervøsitet at spore i Hobro-lejren. Sejren havde de dog set over hele kampen klart fortjent, og de så også ud til at tage alle tre point.

Så ville dommer Dennis Mogensen dog have lidt spotlight. Hobros assistenttræner Lars Justesen bør nok hive Dennis med til sine biologitimer på Rosendalskolen, så han kan få lært, at brystet ikke er en del af armen, og at det derfor ikke bør takseres til et straffespark, når bolden rammer denne kropsdel. Det ved Dennis forhåbentligt snart, så han ikke i fremtiden kommer til at koste flere dyre point for andre Superliga-mandskaber – eller hvilken række, han nu kommer til at dømme i.

Pølsebedømmelse:
PolygonPolygonPolygonPolygonPolygonPolygon uden farve


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Visit Us On FacebookVisit Us On TwitterVisit Us On Instagram