Farum Park, 15-04-2016

FC Nordsjælland 2-1 Hobro IK (1-1)

Farum 15-04-2016 (2)Mål:
Mayron George, 0-1 (33. min.)
Tobias Mikkelsen, 1-1 (36. min.)
Andreas Maxsø, 2-1 (67. min.)

Pølsen:
Det føltes mere som en mandag, da Pølseligaen fredag sparkede weekenden igang med en tur til Nordsjælland for at inspicere standarden på den lokale fodboldføde. Regnen silede ned. Kunstgræsbanen var besværlig. Spillerne skøjtede rundt.

Forventningerne vidste vi ikke, hvor vi skulle placere. Ville der overhovedet blive serveret pølse? Ville de tilbyde kaviar og pagne i stedet?

Til al held fandt vi hurtigt frem til en grill. Kulgrill – yaaash! Tilberedelsen viste sig til gengæld ikke at være den traditionelle med pølsen direkte på risten. Til stor overraskelse lå der en god portion fyldte svinetarme og svømmede rundt i et vandbad ovenpå grillen. Derefter blev de flyttet over i en ny stor braddepande, hvori de blev stegt.

Farum 15-04-2016 (3)Noget andet usædvanligt var de mange overdådige tilbud om dyppelse. Alt fra de klassiske og essentielle ketchup og sennep til mere utraditionelle muligheder i form af for eksempel bearnaise dressing. Derudover var der også ristede løg. Fornemt.

Om det var den lidt besynderlige tilberedning, der gjorde det, skal være usagt, men krabaten var lidt sej i betrækket. Selvom kødet var blottet af en eksemplarisk sprække, så skulle det store bor findes frem, hvis man ville arbejde sig hele vejen igennem. Godt, vi fik slebet tænder torsdag.

På samme tid var det også en meget saftig pølse. En aldeles sprængfarlig kombination, når man samtidig skulle rive og flå i skindet grundet sejhed. Eksplosiv. Hvis det blev FOR saftigt kunne man tørre sig om munden med et af de to brød, der fulgte med. Og tørre var de. Et var nok.

Kulgrill, men anvendt forkert. To brød, men tørre. Regnvejr. Falsk fodboldbane. En mandag forklædt som fredag. Med lidt småjusteringer havde det været en god start på weekenden. Falsk fredag.

Farum 15-04-2016 (1)Kampen under pølsen:
Den første halve time var kedelig. Meget kedelig. Så fik Hobro et straffespark, som Mayron George tog sig af. David Jensen flyttede sig, så costaricaneren kunne sparke i midten. 0-1 til bundholdet.

Få minutter senere fik angriberen endnu en kæmpechance, da Andreas Maxsø gled på det drilske underlag og sendte George alene igennem med FCN-keeperen. Hobro-topscoreren formåede ikke at fordoble føringen. I stedet begyndte Hobro igen at ligne sig selv, for minuttet senere lå bolden i nettet bag Jesper Rask. Tobias Mikkelsen trak ind i banen og trykkede af, afslutningen blev rettet af, og bolden sejlede i mål til 1-1.

Efter pausen fuldendte hjemmeholdet comebacket, da Andreas Maxsø cirka midtvejs i anden halvleg headede Emre Mors frisparksbold i nettet til 2-1.

Pris:
40,- for pølse og to brød

Pølsebedømmelse:
PolygonPolygonPolygonPolygon uden farvePolygon uden farvePolygon uden farve

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Visit Us On FacebookVisit Us On TwitterVisit Us On Instagram