MCH Arena, Herning 30-08-2015
Herning/Ikast 2-0 Hobro IK (1-0)
Mål:
Martin ”God’s Favourite” Pušic 1-0 (9. min.)
Martin ”God’s Favourite” Pušic 2-0 (46. min.)
Pølsen:
Decideret skandale. Jeg spiste ikke engang op. Helt igennem uinspireret indsats hele vejen fra pølsefabrikken til bakken foran mig. Første bid af enhver pølse skal altid resultere i en forskrækkelse over pølsens varme temperatur – denne gang var jeg forskrækket over dens manglende temperatur.
Skindet var tilmed så sejt, at man aggresivt skulle rive og flå i pølsen, for at få separeret en bid fra kroppen. Man kunne også få suppe – det skulle jeg have valgt i stedet. Det er en ommer, Steinlein – ansvaret skal jo lægges hos nogen.
Kampen under pølsen:
Fusionsklubben bragte sig hurtigt foran ved alles yndlingsholdkammerat efter et indlæg fra indskiftede Kristoffer Olsson, der tidligt erstattede Rilwan Hassan, som måtte udgå med et brækket ben kort forinden. Østrigeren afgjorde kort efter pausen affæren med sit andet mål i hvad, der blot lignede endnu en dag på kontoret for de forsvarende mestre.
Og ja, det betyder 0/nul/zero/nada stjerner