Spar Nord Arena, Skive 09-10-2015

Skive IK 0-2 AC Horsens (0-1)

Mål: Skive 09-10-2015 2
Aleksandar Stankov 0-1 (44. min.)
Kjartan Finnnnnnbogason 0-2 (68. min)

Pølsen:
Af mere eller mindre pålidelige kilder havde Pølseligaen fået anbefalet et visit på Spar Nord Arena. Det var derfor med høje forventninger, vi skuede ud over Skive Fjord mod Skive skyline da vi kom kørende det sidste stykke af Viborgvej ind mod byen fredag aften.

Denne aften spildte vi ikke meget tid. Grillen blev hurtigt lokaliseret, (det samme gjorde Ove Pedersen, der som altid var på stadion), og vi fik efter en lidt langsom servering slasket en ordentlig skive (undskyld for far-joke) pølle på bakken. Brødet var af samme imponerende størrelse – vores forventninger var ikke blevet mindre.

Det var en meget fyldig, men dog også mild pølse, vi gik igang med. Det var fra starten tydeligt, at det var en kvalitetspølse. Men, og der er jo altid et men, tilberedelsen lod en del tilbage at ønske. Det var gasgrillen, der var fundet frem – nuvel, det var trods alt stadigvæk en grill, men den så moderne gasgrill har ikke samme charme som den goe’ gamle kulgrill, og smagen er bare ikke helt den samme.

Man fornemmede altså en off-day på Spar Nord Arena. ”Ideen var god”, som man så ofte fik at vide under sin knap så lovende ungdomskarriere, når man præsterede endnu en fejlaflevering. Et par minutter mere på risten kunne måske have tilført lidt sprødhed. Det samme kan i øvrigt siges om brødet. Vi så med egne øjne, at det blev grillet en tur ved bestilling, men det var som sådan ikke noget, man kunne smage.

Skive 09-10-2015 3Som vi sad der og så småt begynte at kede os over platten, kom vi til at tænke på William Kvist. Jo jo, han er da en ganske fin spiller, men der er for mange afleveringer, der går sidelæns. Løbepensummet er lige så stort som Skives stadionpølse er lang. Højdepunktet var den mørke fadøl fra Skives stolthed Hancock – i øvrigt med sød servering.

Kampen under pølsen:
Der var spækket med kendisser i Skive denne aften. Udover standardudstyr (Ove Pedersen) kom den også med en superligatræner i form af den tidligere SIK-træner Jakob Michelsen. Alle var dog kommet for at se dansk fodbolds næststørste rockstjerne efter Nicklas Bendtner, Bo Henriksen, der ikke skuffede fredag aften. Stemmen var blevet varmet godt op under opvarmningen og havde ingen problemer med at skære tydeligt igennem lydbilledet resten af aftenen.

Skive 09-10-2015 4Det var to profilstærke mandskaber, der løb ind til dette ”Derby de Gule”. Allianceklubben var kommet nordpå som favoritter med spillere som Bjørn Paulsens idol Niels Lodberg, målmand Nicklas Dannevang (der utvivlsomt må være Søren Jochumsens søn), samt nok kasserede superliga-spillere til at rykke op i landets bedste række. På hjemmeholdets side kan Peter Degns uægte søn Mikkel Cramer nævnes, ligesom Andreas Albech fangede vores øjne, da han spillede med trøjen godt inde i bukserne – Det er for sjældent man ser det efterhånden.

Selve kampen så længe ud til at blive en tæt affære, der kunne gå begge veje. Skibonitterne startede med at presse på, men fik sig en kold dukkert kort før pausen, da sølvræven Aleksandar Stankov fik nettet til at blafre for første gang. Horsens, der i dagens anledning stillede op i Botafogos aflagte hjemmebanetøj, afgjorde ca. 20 minutter inde i anden halvleg kampen, da topscorer Finnbogasons ellers svage afslutning sneg sig i kassen.

Pris:
40,- for pølse og brød
30,- for fadøl

Pølsebedømmelse:
PolygonPolygonPolygonPolygon uden farvePolygon uden farvePolygon uden farve

 

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Visit Us On FacebookVisit Us On TwitterVisit Us On Instagram