CASA Arena Horsens, 16-09-2018

AC Horsens 3-2 AGF (3-1)

Mål:
Kasper Junker, 1-0 (11. min.)
Mustapha Bundu, 1-1 (15. min.)
Søren Reese, 2-1 (31. min.)
Hallur Hansson, 3-1 (43. min.)
Casper Højer, 3-2 (52. min.)

Tilskuere:
5.410

Pølsecount 2018/19:
3

Pølsen:
Thomas Kortegaard findes endnu. Sådan afsluttede Pølseligaen sin anmeldelse fra Horsens den 24. juli 2016.

Nu skriver vi september 2018, og veteranen render stadig rundt på CASA Arena. Det gør Peter Nymann og Michael Lumb også. Og selvom disse spillere over mange sæsoner har fået nogenlunde fast spilletid i Superligaen, så kan det til stadighed overraske, når de optræder på holdkortet.

Nogle ting forandrer sig ikke. Men det gør pølser heldigvis. I 2016 fik vi serveret medister i Horsens. Den er fortsat på menukortet, men inden denne sæson blev en ny kleppert tilføjet den østjyske grill.

”Langemark” kalder de den. Navnet blev fundet med hjælp fra klubbens fans, og lad os bare sige, at den ikke er opkaldt efter den halvdel af Pølseligaen, der hedder netop Mark.

Hvis I forstår sådan en.

Altså, det er en reference til hans tissemand.

Men I Horsens er Mark altså lang. Og med en kampvægt på 200 gram – en opgradering på 75 gram sammenlignet med førnævnte medister – er ”Langemark” et naturligt navn. På den måde passer den perfekt ind i Horsens.

Hvis ikke Kasper Junker var kommet til klubben på transfervinduets sidste dag, så kunne man jo med rette have forventet, at den nye frankfurter ville have spillet targetman i det meste af efteråret.

Men den må tage til takke med en plads på CASA Arenas gasgrill. Og det er vi jo faktisk mange, der sætter pris på. En enkelt tilskuer blev så begejstret over størrelsen på pølsen, at han simpelthen sprøjtede direkte ned i vores fadøl. Med ketchup altså. Det pæne personale på stadion donerede en frisk til os. Tak.

Efter tilberedning på grillen, blev kødstængerne flyttet videre til en pande, hvor de så kunne ligge og holde varmen.

Her kunne vi i Pølseligaen godt have tænkt os, at der var blevet kælet lidt mere for sjoverne. Hvorfor kunne de ikke ligge og hygge sig på grillen, i stedet for at blive flyttet til en pande??

De to stykker kød, vi fik serveret, var tilberedt lidt for inkonsistent. Den ene side var flot og sprækket. Den anden – not so much.

Der er heller ingen grund til at lægge skjul på, at vi havde forventet mere af en nyvalgt pølse. Enhver kan servere en almindelig frankfurter, så når man nu alligevel vælger at tilføje en ny pølse til sit udbud, så havde vi da bestemt ikke brokket os over en anelse mere kreativitet.

I kan næsten regne ud, hvordan frankfurteren smagte. Det var meget ordinært.

I Horsens går de meget op i størrelsen. Men større er ikke nødvendigvis bedre. Så længe der bare bliver kælet nok for pølsen, så er størrelsen – næsten – ligegyldig.

Hellere lille og god end stor og middelmådig.

Kampen under pølsen:
Østjylland Dreaming.

Der var faktisk tilskuere på CASA Arena. Og de blev forkælet med fem kasser. Når man nu vælger at tage til fodbold i Horsens, så kunne det have været meget værre end en 3-2-kamp. Sagt på jysk.

Når der blev scoret, var det til gengæld ret tydeligt, at der befandt sig mange aarhusianere på hjemmeholdets hovedtribune.

Og de kunne så se deres tidligere angriber Kasper Junker score efter 11 minutter af sin debut for Horsens. Liiiidt sjovt.

Derfra gik det ellers bare derudaf. Det er sjældent, at Bo H. får lov til at lave jubelløb på sidelinjen tre gange i en kamp, så mon ikke, han havde tabt pusten godt og grundigt, da opgøret sluttede 3-2.

Pris:
50,- for langemark med brød
40,- for fadøl

Pølsebedømmelse:
 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Visit Us On FacebookVisit Us On TwitterVisit Us On Instagram